Gates og Gatekeeper

PLAYEREN tjekker holdet ind klokken 9.30 ved den første GATE QR-kode. Herefter tjekker I ind på nye GATES hver halve time ”lige præcis”!
I alt skal I tjekke ind seks gange.

Vær opmærksom på, at mobilnettet kan blive overbelastet – derfor kan der gå lidt tid, før pointene registreres.

Hver klasse kommer til at besøge i alt 6 gates, fordelt i alle fire farvezoner.
På alle gates I besøger, skal I konkurrere mod 2 andre klasser i en udfordrende, kreativ, lærerig og helt sikkert sjov aktivitet.

Efter hver konkurrence på gaten kåres en 1., 2. og 3. plads.

Aktiviteterne på gaten afspejler hvilken farezone, I befinder Jer i:
I Rød Zone får I opgaver, der handler om kærlighed, blod, varme og omsorg.
I Gul Zone handler opgaverne om nyskabelse, energi, lyn, ild og gnister.
I Grøn Zone er det bæredygtighed, miljø, økologi, sundhed og sport, der er de overordnede temaer for opgaverne.
I Blå Zone handler opgaverne om teknologi, kunst, innovation, vand, is og viden.

De der tager imod Jer på gaten kaldes gatekeepere. Gatekeeperne kommer mange forskellige steder fra; de kan komme fra en uddannelse, som de vil fortælle om. Det kan også være en forening eller organisation, der synes, det kunne være fedt, hvis I lærer dem at kende endelig kan det være I skal besøge teatret, biblioteket, kunstmuseet eller historisk museum.